Nødboligen - det midlertidige hjem
Dette essay omhandler hvilke behov der kan anses som relevante at tage hensyn til når man designer en nødhjælpsbolig og planlægger en nødhjælpslejr. Giver det mening at se på mennesket psykiske behov i en situation hvor ren overlevelse er det umiddelbare mål? Og hvad er i virkeligheden menneskets basale behov? Kan vi opfylde nogle af disse, simpelthen bare ved at tænke det ind i vores design?
Essayet vil forsøge at drage paralleller mellem to forskellige midlertidige hjem, nemlig nødhjælpsboligen og Roskilde Festival. Dette må absolut ikke opfattes som en bagatellisering af den nødstedtes omstændigheder, men tværtimod et forsøg på at gøre rammerne omkring livet i en nødhjælpslejr bedre til at rumme hele mennesket.
Boligsituationen på Roskilde Festival er typisk den at gæsterne – enkeltvis eller et par stykker sammen – køber et billigt telt, typisk et kugletelt, som de i grupper danner mindre enklaver med. Teltene placeres i en cirkel med et fælles område i midten til socialt samvær og aktiviteter. Når festivalen er slut vælger mange, frem for at rengøre og pakke sammen, at lade teltet stå på pladsen. Derfor smides mange udmærkede telte hvert år ud, når festivalen slutter.
Det er blevet diskuteret om man kunne genbruge disse telte til nødhjælp i stedet. Umiddelbart en glimrende idé, men det løser ikke de problematikker der er beskrevet tidligere i teksten. De små kugletelte som typisk bliver efterladt på pladsen giver ikke optimal mulighed for at de nødstedte selv kan være med til at skabe deres omgivelser, og giver heller ikke meget privatliv.
Jeg har forsøgt at designe en midlertidig bolig, et telt, som løser de problemstillinger jeg er stødt på ved de nuværende nødhjælpsboliger og som jeg vil opridse her:
- Behov for deltagelse og medansvar
- Behov for privat rum
- Behov for socialt samvær
Som udgangspunkt mener jeg det er vigtigt at boligen kan tilpasses den familie som skal bo i den. Derfor har jeg valgt at boligen bygges i moduler hvor hver familie som udgangspunkt får en Modul 01 der fungerer som familiens fælles rum hvor de socialiserer med hinanden. Her vil endvidere være mulighed for at lave mad på bål eller primus midt i rummet, da den øverste del af kuplen kan åbnes op. Hver familie får altså et rum med en diameter på 4 meter som er deres eget.
Ud fra denne base tilføres boligen ekstra moduler afhængigt af familiens størrelse og behov. Har man for eksempel en familie på to forældre og to små børn har man måske ikke brug for mere end en modul 01 samt to modul 02, mens en familie med forældre, syv børn og bedsteforældre måske har brug for fem modul 02. Familien bestemmer selv hvordan boligen sammensættes. Måske ønsker forældrene at børnenes moduler støder op til deres eget sovemodul frem for fællesrummet, måske ønsker man et modul 02 der er åbent ud mod en trafikåre hvis man sælger varer.
Fordelen ved denne type modulopbygning er endvidere at den også vil fungerer glimrende til Roskilde Festival, idet gæsterne som vanligt kan opbygge deres lejre, passende til deres antal personer. De har mulighed for socialisering i modul 01 i tilfælde af regn, men kan stadig kan skabe et fælles udeareal ved hjælp af placeringen af deres modul 02-telte.

